Princip 17

80 millioner mennesker i Europa lever med et handicap, og mange er ofre for diskrimination. For disse mennesker bør EU være en kilde til forstærket frihed og muligheder. Handicappede står over for en alvorlig situation på det europæiske arbejdsmarked med en beskæftigelsesfrekvens på 48.1% sammenlignet med 73.9% for den generelle befolkning. Kvinder og unge med handicap konfronteres med endnu lavere beskæftigelsesfrekvenser. Disse tal giver imidlertid ikke et indblik i beskæftigelseskvaliteten. EU bør tildele midler, især ESF +, for at øge de ressourcer, som medlemsstaterne afsætter til lige muligheder, infrastrukturinddragelse og aktiveringsforanstaltninger. Den lovgivningsmæssige beskyttelse og fremme af handicappede på arbejdsmarkedet, både i adgang til beskæftigelse og ved at bevare jobbet, vil blive vurderet og overvåget i alle medlemsstater for at udfylde smuthullerne.

Foranstaltninger, der sigter mod at skabe konvergens opad i leve- og arbejdsvilkår

1. Overvåg beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med handicap i forbindelse med investeringer til aktiv inklusion, levering af aktiverende tjenester, fattigdom og udstødelse.
2. Overvåge effektiviteten af ​​eksisterende juridiske rammer i medlemsstaterne med henblik på integration af handicappede på arbejdsmarkedet og overveje en EU-retlig ramme.

Princip 18

Sundhedspersonale i hele Europa arbejder hårdt på at behandle og stoppe spredningen af ​​COVID-19-virussen. I mange tilfælde gøres deres opgave sværere på grund af mangel på personale, utilstrækkelige faciliteter og mangel på personligt beskyttelsesudstyr og testsæt. De europæiske regeringsorganer og nationale regeringer bør straks træffe foranstaltninger for at sikre, at sundhedstjenester modtager tiltrængt nødfinansiering og for at øge bemanningsniveauerne på kort sigt. Det europæiske semester vedrører bæredygtighed og tilgængelighed af sundhedstjenester. Nedsættelsesforanstaltninger har drastisk reduceret omfanget af offentlige tjenester og deres tilgængelighed. I starten af ​​2019-semesteret erklærede ETUC, at sundhedspleje og langvarige plejesystemer var en kilde til stor bekymring og lidelse for en voksende del af EU's befolkning og kræver øjeblikkelig handling. Mere end 15 medlemsstater viser meget dårlige resultater inden for sundhedsvæsenet. Dækning og adgang til langvarig pleje er utilstrækkelig i flere medlemsstater. Uformel pleje dominerer sektoren til skade for tjenester og kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet. Mens offentlige strukturer ofte mangler, er private muligheder ekstremt dyre, utilgængelige og fører ofte til en forværring af tjenester såvel som arbejdsforhold i sundhedssektoren. Der blev ikke overvejet væsentlige investeringer i den forrige semestercyklus. På mellemlang og lang sigt er øgede offentlige udgifter til sundhed og øgede investeringer i folkesundhed afgørende, ikke kun for at vende års forbrug i mange lande, men også for at sikre, at sundhedspersonale og faciliteter kan klare fremtidige krav. Europa havde et underskud på omkring en million sundhedsarbejdere allerede før COVID-19-udbruddet. Regeringerne skal ændre deres tilgang til folkesundhed og offentlige tjenester radikalt: kortvarige kontrakter og usikre job i sundhedssektoren er ikke nok til at tackle nødsituationer som denne.

Adgang til sundhedstjenester og langvarig pleje er en nødsituation i EU. EU-semestercyklussen fremmede "rationalisering" og "omkostningseffektivitet", hvilket indebar sammenlægning af strukturer, et skift i allerede tildelte ressourcer, afhospitalisering af pleje, men næsten aldrig offentlige investeringer i nødvendigt personale og tjenester. I mange medlemsstater stiger udgifterne inden for lommen til sundhed. SGP - reglerne har udvidet anvendelsesområdet for privatmarked, der leverer sundhedstjenester og forsikring til mennesker. Dette reducerer adgangen til sundhedsydelser, hvilket er en af ​​hovedårsagerne til utilfredshed blandt befolkningen.

Omsorgssektoren er afgørende for at sikre ældre menneskers anstændige levestandard. Det er nødvendigt at forbedre sektorens tiltrækningskraft for at hæve kvaliteten af ​​det leverede arbejde og tjenester. Der er en høj forekomst af migranter, sort og udokumenterede arbejdstagere i sektoren, især kvindelige migranter. Det er vigtigt at fjerne alle sårbarhedsområder for mennesker, der arbejder i denne sektor, og give arbejdstagerne mulighed for at forbedre deres færdigheder og deres arbejdsvilkår til deres egen fordel såvel som til fordel for brugerne.

EU bør presse på for en rettighedsbaseret tilgang og offentlige investeringer i universelle, solidaritetsbaserede og kønsresponsive sociale beskyttelsessystemer på internationalt, europæisk og nationalt niveau. Det bør også forfølge opadgående konvergensmål og finansieringstildeling i børne-, sundheds-, ældre-, langtids-, handicap- og afhængighedspleje for at garantere universel dækning og pleje af høj kvalitet.

For at imødekomme en aldrende befolknings nuværende og fremtidige behov, større udgifter til universelt tilgængelig, overkommelig og offentlige tjenester af god kvalitet til sundhed og langvarig pleje skal gennemføres og betragtes som en investering. Forebyggende pleje skal forbedres gennem passende politikker og finansiering. Professionel udvikling, uddannelse, uddannelse og karriere anerkendelse er afgørende for at forbedre kvaliteten og dækningen af ​​pleje og give kvalitetsjobmuligheder. Balancepolitikker mellem arbejde og privatliv skal støtte arbejdstagere med plejeansvar. EU bør indføre en EU Right2Care bakket op med nationale handlingsplaner.

Foranstaltninger, der sigter mod at skabe konvergens opad i leve- og arbejdsvilkår

1. EU Right2Care-program, bakket op med nationale handlingsplaner gennem det europæiske semester, baseret på gennemsigtige og ambitiøse mål
2. Overvågning af kapacitet, funktion og virkning af erhvervsmæssig velfærd (i nationale systemer og kollektive forhandlingers rolle).
3. EU-initiativer til at styrke modstandsdygtigheden i offentligt finansierede, universelle og tilgængelige sundhedssystemer.

Princip 19

Liberalisering og privatisering af offentlige tjenester, herunder en overdreven og ikke-ansvarlig brug af offentlig-private partnerskaber (derved sætte fortjeneste over folks interesser) fratage samfundet og de fleste af befolkningen vigtige værktøjer til at imødekomme deres behov. Uopfyldte behov, mangel på overkommelige offentlige strukturer og for dyre private bestemmelser findes i vigtige sektorer, der påvirker europæernes livskvalitet, såsom sundhed og pleje, uddannelse, uddannelse, børnepasning og boliger.

Offentlige tjenester - lige fra sundheds-, børne- og ældrepleje, uddannelse og beskæftigelse, transport, vand, affald, energi, sociale boliger, informations- og sociale tjenester til retssystemer samt infrastruktur som helhed - repræsenterer rygraden i europæisk levering af tjenester og fælles varer til borgere og beboere. Offentlige tjenester af høj kvalitet og levering af fælles varer er en grundlæggende rettighed. De er vigtige for at bekæmpe uligheder og social udstødelse, sikre ligebehandling og tackle de sociale, økonomiske demografiske og miljømæssige udfordringer, som Europa står over for.

Sociale boliger og anstændige boliger for alle husstande er en søjle i mange sociale modeller i hele Europa. I denne henseende og i sammenhæng med bare overgange og optagelsen af ​​UN2030-dagsordenen bør der lægges større vægt på at bekæmpe husstandens energifattigdom.

Medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger (også gennem semesteret) for at gribe mere ind i kontrollen og udformningen af ​​EU privat boligmarkedf.eks. gennem byggetilladelser, lejekontrol, skat på 2. ejendom osv. og for at forhindre spekulation.

Generelt skal princip 19 og 20 fortolkes som en bro mellem UN2030-dagsordenen og EPSR for at forhindre fattigdom, forvise sult og afsavn, fremme et godt helbred, sikre lige muligheder og bæredygtige byer og landbrug. Menneskeretten til vand og sanitet, der er anerkendt af FN i de sociale udviklingsmål (SDG), skal støttes af konkrete forslag for at være tilgængelig for alle.

Lokale arbejdstagere, mobile arbejdere og vandrende arbejdstagere skal uanset deres indvandringsstatus eller nationalitet have de samme rettigheder og bør drage fordel af ligebehandling, kvalitetsjob og anstændige arbejdsforhold, mens alle skal have lige rettigheder til passende, sikre og overkommelige boliger og social beskyttelse.

Nogle prioriteter, der også kan fremmes gennem tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og om nødvendigt føre til EU-lovgivning:

• Fremme universelle sociale tjenester som offentlige tjenester, organiseret kollektivt på grundlag af public service-principper og understøttet af klare juridiske rammer.
• Bekæmpelse af budgetnedskæringer i sociale tjenester og tilstrækkelig finansiering og personale til sociale tjenester. Støtte adgang til uddannelse og kvalifikationer, højere niveauer af professionalisering, repræsentation og forsvar af arbejdstageres rettigheder fra fagforeninger og udvikle effektive rekrutterings- og fastholdelsespolitikker på alle niveauer.
• Fortsæt professionaliseringen af ​​disse job for bedre kollektive garantier. Forøg kollektive forhandlingsdækninger.
• Forbedre arbejdsvilkårene i folkesorgsektoren, især udfylde hullerne mellem migranter og lokale arbejdstagere.
• Talsmand for udvikling, implementering og overvågning af standarder for kvaliteten af ​​tjenester og job og bygger på EU's frivillige kvalitetsramme for sociale tjenester af almen interesse (SSGI), der anerkender behovet for tjenester og beskæftigelse af høj kvalitet.

Foranstaltninger, der sigter mod at skabe konvergens opad i leve- og arbejdsvilkår

1. Se også handlingsplanen mod fattigdom. Det kan omfatte mål for offentlige investeringer i sociale boliger.
2. Udvikle benchmarks for offentlige udgifter inden for stabilitets- og vækstpagten for at sikre den nødvendige finansiering til universelle, overkommelige offentlige tjenester af høj kvalitet (f.eks. Gennem den "gyldne regel").
3. Adgang til anstændige boliger skal sikres.
4. Støtte initiativer til at integrere public service-elementer og grundlæggende rettigheder i relevante EU-sektorielle initiativer.

Princip 20

Liberalisering og privatisering af offentlige tjenester, herunder en overdreven og ikke-ansvarlig brug af offentlig-private partnerskaber (derved sætte fortjeneste over folks interesser) fratage samfundet og de fleste af befolkningen vigtige værktøjer til at imødekomme deres behov. Uopfyldte behov, mangel på overkommelige offentlige strukturer og for dyre private bestemmelser findes i vigtige sektorer, der påvirker europæernes livskvalitet, såsom sundhed og pleje, uddannelse, uddannelse, børnepasning og boliger.

Offentlige tjenester - lige fra sundheds-, børne- og ældrepleje, uddannelse og beskæftigelse, transport, vand, affald, energi, sociale boliger, informations- og sociale tjenester til retssystemer samt infrastruktur som helhed - repræsenterer rygraden i europæisk levering af tjenester og fælles varer til borgere og beboere. Offentlige tjenester af høj kvalitet og levering af fælles varer er en grundlæggende rettighed. De er vigtige for at bekæmpe uligheder og social udstødelse, sikre ligebehandling og tackle de sociale, økonomiske demografiske og miljømæssige udfordringer, som Europa står over for.

Sociale boliger og anstændige boliger for alle husstande er en søjle i mange sociale modeller i hele Europa. I denne henseende og i sammenhæng med bare overgange og optagelsen af ​​UN2030-dagsordenen bør der lægges større vægt på at bekæmpe husstandens energifattigdom.

Medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger (også gennem semesteret) for at gribe mere ind i kontrollen og udformningen af ​​EU privat boligmarkedf.eks. gennem byggetilladelser, lejekontrol, skat på 2. ejendom osv. og for at forhindre spekulation.

Generelt skal princip 19 og 20 fortolkes som en bro mellem UN2030-dagsordenen og EPSR for at forhindre fattigdom, forvise sult og afsavn, fremme et godt helbred, sikre lige muligheder og bæredygtige byer og landbrug. Menneskeretten til vand og sanitet, der er anerkendt af FN i de sociale udviklingsmål (SDG), skal støttes af konkrete forslag for at være tilgængelig for alle.

Lokale arbejdstagere, mobile arbejdere og vandrende arbejdstagere skal uanset deres indvandringsstatus eller nationalitet have de samme rettigheder og bør drage fordel af ligebehandling, kvalitetsjob og anstændige arbejdsforhold, mens alle skal have lige rettigheder til passende, sikre og overkommelige boliger og social beskyttelse.

Nogle prioriteter, der også kan fremmes gennem tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og om nødvendigt føre til EU-lovgivning:

• Fremme universelle sociale tjenester som offentlige tjenester, organiseret kollektivt på grundlag af public service-principper og understøttet af klare juridiske rammer.
• Bekæmpelse af budgetnedskæringer i sociale tjenester og tilstrækkelig finansiering og personale til sociale tjenester. Støtte adgang til uddannelse og kvalifikationer, højere niveauer af professionalisering, repræsentation og forsvar af arbejdstageres rettigheder fra fagforeninger og udvikle effektive rekrutterings- og fastholdelsespolitikker på alle niveauer.
• Fortsæt professionaliseringen af ​​disse job for bedre kollektive garantier. Forøg kollektive forhandlingsdækninger.
• Forbedre arbejdsvilkårene i folkesorgsektoren, især udfylde hullerne mellem migranter og lokale arbejdstagere.
• Talsmand for udvikling, implementering og overvågning af standarder for kvaliteten af ​​tjenester og job og bygger på EU's frivillige kvalitetsramme for sociale tjenester af almen interesse (SSGI), der anerkender behovet for tjenester og beskæftigelse af høj kvalitet.

Foranstaltninger, der sigter mod at skabe konvergens opad i leve- og arbejdsvilkår

1. Se også handlingsplanen mod fattigdom. Det kan omfatte mål for offentlige investeringer i sociale boliger.
2. Udvikle benchmarks for offentlige udgifter inden for stabilitets- og vækstpagten for at sikre den nødvendige finansiering til universelle, overkommelige offentlige tjenester af høj kvalitet (f.eks. Gennem den "gyldne regel").
3. Adgang til anstændige boliger skal sikres.
4. Støtte initiativer til at integrere public service-elementer og grundlæggende rettigheder i relevante EU-sektorielle initiativer.