Home / Kapitel II / Løn

Princip 6

Løn

Data om lønninger og kollektive forhandlinger viser, at lønudviklingen forbliver dæmpet, og at der ikke er nogen konvergens opad. Dette skyldes overvejende:

  • En manglende sikring af respekten for retten til kollektive forhandlinger og en vækst i handelsforbrydelsespraksis har ført til en reduceret dækning af kollektive aftaler.
  • Lovbestemt mindsteløn, som - hvor de findes - er i de fleste medlemsstater under en anstændighedstærskel og garanterer ikke en anstændig levestandard for arbejdstagere og deres familier og sørger ikke for inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
  • Regler for stabilitets- og vækstpagt (SGP), der pålægger nationale systemer overdreven pres og trojka-programmer, der ødelagde kollektive forhandlinger.
  • For mange arbejdere, der ikke er omfattet af kollektive aftaler, men kun af personlige kontrakter

Der er store forskelle i lønniveau og kollektive forhandlinger mellem og inden for medlemsstaterne. Dette giver anledning til en situation med social dumping, der overvejende har negative virkninger for det laveste segment af arbejdsmarkedet. Derudover har upassende og uretfærdig lønfastsættelse i forbindelse med manglende overholdelse af kollektive forhandlingsrettigheder også en negativ indvirkning på lønninger højere op i lønskalaen, hvilket førte til en reduktion af den interne efterspørgsel som den vigtigste drivkraft for økonomisk vækst i EU - især i en situation med økonomisk krise som i øjeblikket forårsaget af COVID 19-pandemien.

Det er derfor vigtigt at sikre, at arbejdstagernes rettigheder til kollektive forhandlinger og rimelig aflønning respekteres fuldt ud i alle medlemsstater. Det er nødvendigt at fastsætte lige vilkår inden for det indre marked og udløse en opadgående konvergens i lønningerne. Det europæiske direktiv om tilstrækkelig mindsteløn spiller en nøglerolle i dette. Dette direktiv skal sikre, at lovbestemte mindsteløn ikke kan falde under en tærskel for anstændighed og er tilstrækkelige og defineres med fuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det er desuden nødvendigt at øge fagforeningernes kapacitet til at forhandle om rimelige lønninger og arbejdsvilkår og tackle fagforbrydende praksis, og det skal sikre velfungerende kollektive forhandlings- og arbejdsmarkedsrelaterede systemer.

Opadgående lønkonvergens i Europa vil bygge bro over lønforskellene mellem og inden for lande (især mellem øst og vest) og forbedre lønandelen i økonomien, reducere uligheder og øge den interne efterspørgsel og produktivitet. Dette kan opnås gennem:

  • Det europæiske direktiv om mindstekrav til minimumsløn skal ændres for at sikre overholdelse af fagforeningers ret til kollektive forhandlinger, en afslutning på fagforeningsmetoder og en garanti for, at lovbestemte mindsteløn øges;
  • Sikre det kun arbejdsgivere, der respekterer arbejdstagernes ret til at forhandle kollektivt og gennemføre de relevante kollektive aftaler, kan tildeles offentlige kontrakter, tilskud, midler, CAP-betaling, SURE, genopretningsplanen osv.
  • Handlinger og foranstaltninger, der fremmer kollektive forhandlingsrettigheder og kapacitet, herunder inden for rammerne af økonomiske og sociale styringsværktøjer, såsom det europæiske semester, beskæftigelsesretningslinjerne, EPSR og den sociale resultattavle.

Et EU - direktiv til behandling af kønsbestemt lønforskel og bindende løn-gennemsigtighedsforanstaltninger herunder afklaring af princippet om lige løn for arbejde af samme værdi, der gør det muligt for arbejdstagere og fagforeninger at få adgang til oplysninger om kriterier, der træffer beslutning om lønniveau og forhandle for arbejde af samme værdi der er også behov for at garantere lige løn mellem mænd og kvinder.

Foranstaltninger, der sigter mod at fastsætte et minimumsniveau for rettigheder i EU, lige vilkår i det indre marked

  1. Et rammedirektiv, der skal sikre, at lovbestemte mindsteløn ikke sættes under anstændighedstærsklen og defineres med inddragelse af arbejdsmarkedets parter
  2. Et EU-direktiv til løsning af kønsbestemte lønforskelle og bindende løn-gennemsigtighedsforanstaltninger herunder afklaring af princippet om lige løn for arbejde af samme værdi, der gør det muligt for arbejdstagere og fagforeninger at få adgang til oplysninger om kriterier, der træffer beslutning om lønniveau, og at forhandle for arbejde af samme værdi.

Foranstaltninger, der sigter mod at skabe konvergens opad i leve- og arbejdsvilkår

  1. 1. Nationale handlingsplaner, der er udviklet af medlemsstaterne i samråd med arbejdsmarkedets parter, for at fremme kollektive forhandlinger som en del af et rammedirektiv om kollektive forhandlinger og rimelige mindsteløn.
  2. I EU-semesterprocessen: program for lønforanstaltninger.