Forside / Kapitel II / Social dialog og inddragelse af arbejdere

Princip 8

Social dialog og inddragelse af arbejdere

Social dialog er en forudsætning for anstændigt arbejde og rimelige lønninger, og det er et nøgleprincip i den europæiske søjle for sociale rettigheder. I forbindelse med gennemførelsen af ​​handlingsplanen for søjlen understreger EFS, at effektiv social dialog kræver, at arbejdsmarkedets parter har tilstrækkelige ressourcer og ekspertise til at forhandle og gennemføre aftaler. Støtte til kapacitetsopbygning er nøglen, og genopretningen fra den hidtil usete COVID-19-krise vil kræve stærke sociale partnerorganisationer. Desuden skal privilegierne for social dialog bevares for begge sider af industrien, og det betyder, at Kommissionen skal prioritere høringer af arbejdsmarkedets parter frem for offentlige høringer og garantere, at fagforeninger indgår som repræsentanter for arbejdssiden. Ligeledes må civilsamfundsdialog ikke forveksles med social dialog, civilsamfundsdialog skal fremmes, men ikke på en måde, der underminerer fagforeninger eller toparts social dialog. Social dialog spiller en central rolle i styrkelsen af ​​sociale rettigheder og styrkelse af bæredygtig og inklusiv vækst. Europæiske arbejdsmarkedsparter har en rolle at spille i forfølgelsen og gennemførelsen af ​​den europæiske søjle for sociale rettigheder i overensstemmelse med deres autonomi og beføjelser. Desuden er det vigtigt, at handlingsplanen understøtter den europæiske sociale dialog og dens resultater. Europæiske arbejdsmarkedsparter kan bidrage til at etablere minimumsrettigheder og styrke det indre markeds sociale dimension gennem positioner på EU-niveau, fælles analyse og, når det ønskes, underskrivelse af autonome aftaler, der også har til formål at fastlægge oprettelse og funktion af innovative EU-værktøjer og -lovgivning. Den sociale dialogs rolle i de tidlige, midlertidige og gennemførelsesfaser af politisk og lovgivningsmæssig udvikling skal udvikles til en forudsigelig og garanteret proces, og vi har brug for en garanti for fagforeningens privilegier som arbejdsmarkedets partner.

ETUC's fagforeningsindeks for EU-semesteret viser, at bestræbelser på at skabe ret for arbejdsmarkedets parter til at blive involveret i EU-semesteret ikke giver resultater. Det vedrører især den nationale dimension af det europæiske semester. En europæisk regel (muligvis via et nyt direktiv eller via ændringer af forordning 1466/1997) kunne indføre en forpligtelse for nationale regeringer til at høre arbejdsmarkedets parter ved milepælen i semesteret sammen med nogle kvalitetskriterier såsom passende timing, passende niveau for dialog, meningsfuld adgang til information og sikring af arbejdsmarkedets parters materielle og immaterielle kapacitet.

Medarbejderinddragelse i virksomhedens beslutningsprocesser er i fare på grund af virksomhedernes mobilitet inden for det indre marked. Bevis viser, at virksomhedernes beslutninger ofte tages for at undgå medarbejderinddragelse. F.eks. Hindrer mangler i nationale love, der gennemfører EU-direktiver, og især det omarbejdede EWC-direktiv ret til information og høring. Sanktionerne i national lovgivning er sjældent forholdsmæssige, effektive og afskrækkende. Informations- og høringsrettigheder tillader ikke inddragelse og beskyttelse af arbejdstagere. EU-lovgivning bør udløse konvergens opad i Europa.

I henhold til princip 8 bør der anlægges en sag for arbejdstageres ret (uafhængigt af arten af ​​deres arbejdskontrakt) til at forhandle kollektivt. Retten til kollektive forhandlinger er en grundlæggende ret og anerkendt som sådan af EU. De samfundsmæssige fordele kollektive aftaler medfører retfærdighed, lige vilkår og sociale fremskridt, sådanne aftaler, der dækker ikke-standardarbejdere og arbejdstagere i platformvirksomheder (herunder selvstændige) bør betragtes som helt uden for anvendelsesområdet for artikel 101 TEUF og nationale konkurrenceregler. EU's konkurrencelovgivning og nationale konkurrenceregler skal fortolkes i lyset af de grundlæggende rettigheder, idet de anerkender retten til kollektive forhandlinger for alle arbejdstagere, atypiske og platformarbejdere (herunder selvstændige).

Foranstaltninger, der sigter mod at fastsætte et minimumsniveau for rettigheder i EU, lige vilkår i det indre marked

  1. Styrket ramme for arbejdsmarkedets parters deltagelse i EU-semesteret / genopretningsplaner, muligvis via et lovgivningsinitiativ.
  2. Revision af EWC-direktivet for at sikre, at arbejdstageres ret til at blive informeret og hørt, inden relevante beslutninger træffes, respekteres fuldt ud
  3. Lovgivningsinitiativ om information, høring og deltagelse, herunder juridisk bindende minimumsstandarder for arbejdstagernes repræsentation på bestyrelsesniveau
  4. Ratifikation af ILO's arbejdstagerrepræsentantkonvention, 1971 (nr. 135
  5. Et europæisk direktiv om due diligence, der fokuserer på respekt, fremme og håndhævelse af menneskerettigheder og ansvarlig forretningsførelse.

Foranstaltninger, der sigter mod at skabe konvergens opad i leve- og arbejdsvilkår

  1. Invester i social dialog for at forbedre tværsektoriel og sektoriel social dialog på europæisk niveau for at udvikle arbejdsmarkedsparternes kapacitet til at forhandle og engagere sig med deres medlemmer, herunder i et digitalt miljø.
  2. Lever klare, gennemsigtige og garanterede regler med fuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter, som man kan stole på, når det kommer til de foranstaltninger, Kommissionen vil træffe for at fremsætte aftaler om arbejdsmarkedets parter til vedtagelse i bindende former
  3. Respekter fagforeningers privilegier som arbejdsmarkedets partner
  4. Støt arbejdsmarkedets parter til gennemførelse af autonome rammeaftaler gennem dedikeret finansiering knyttet til aftalerne
  5. Giv dedikeret økonomisk støtte til arbejdsmarkedets parter til at håndtere COVID-19-krisen, så de kan spille deres fulde rolle i opsvinget.
  6. Styrke arbejdstageres ret til at forhandle kollektivt ved at afslutte fagforbrydelsespraksis og gennem offentlige indkøbsprocesser, som kun tildeler kontrakter til virksomheder, der anvender en kollektiv aftale.
  7. Forøg ressourcerne i FFR til uddannelse af repræsentative arbejdstagerorganer. Forøg ressourcerne til initiativer til støtte for etablering og korrekt funktion af EWC'er og andre tværnationale organer til information og høring af arbejdstagerne.