Princip 5

Arbejdsmarkedet i Europa gennemgik en enorm forværring i første halvdel af 2020, dette blev initieret af Covid-19-pandemien og de foranstaltninger, der blev truffet for at forhindre smitte. Arbejdstagere med ustabile, lavtlønnede og / eller deltidsjob (inklusive udokumenterede og sort arbejdstagere) var de første, der led de sociale konsekvenser af pandemien.

Den dramatiske udvidelse af ikke-standardiseret og usikkert arbejde i de seneste årtier er et direkte resultat af en forretningsmodel, der flytter risikoen fra arbejdsgiveren til arbejdstageren. Overgange mod åbne kontrakter er begrænsede, fordi beskatning og lovgivning skaber en negativ økonomisk bias mod standardformer for beskæftigelse. Faktisk viser indikatorer hverken konvergens eller forbedringer på EU-niveau med hensyn til kvaliteten af ​​arbejdet. Det er på tide at introducere en sæt indikatorer, der måler kvaliteten af ​​job som en underafdeling af den sociale resultattavle. Ved måling af jobkvalitet kunne et dashboard kontrollere følgende elementer: anstændige lønninger; arbejdssikkerhed via standardbeskæftigelse og adgang til social beskyttelse muligheder for livslang læring anstændige arbejdsforhold på sikre og sunde arbejdspladser rimelig arbejdstid med en god balance mellem arbejde og privatliv og fagforeningsrepræsentation og forhandlingsrettigheder (se også P4). I forbindelse med Covid-19-krisen bør en afvejning mellem at styrke den økonomiske aktivitet på den ene side og skabe kvalitetsjob på den anden side til enhver tid undgås.

Platformsarbejdere har leveret mad og varer hjem til dem i karantæne eller inficeret af virussen. Den globale pandemi har vist behovet for, at ikke-standardiserede arbejdstagere har den samme juridiske beskyttelse svarende til arbejdstagere med regelmæssige juridiske kontrakter med adgang til forebyggende sundhed og sikkerhed, social beskyttelse og alle andre arbejdstagerrettigheder. Mens man fuldt ud respekterer de nationale arbejdsmarkedsmodeller og de nationale arbejdsmarkedsparters autonomi og deres ret til at indgå kollektive aftaler, vil dette blive gennemført gennem initiativer rettet mod etablering og sikring af et omfattende sæt rettigheder for alle arbejdstagere, herunder udokumenterede, sort angivne, ikke-standardiserede og selvstændige arbejdstagere, således at usikre arbejdstagere har større magt til at forhandle arbejdsforhold, der imødekommer deres behov.

Den lovgivningsmæssige ramme bør forbedres og sikre en koordineret gennemførelse af programmet Gennemsigtigt og forudsigeligt arbejdsvilkårsdirektiv (TPWCD). En sådan samordnet indsats bør reducere den tid, der kræves til gennemførelse gennem brug af tværfaglige aftaler fra nationale arbejdsmarkedsparter.

Skridt mod reduktion af fragmentering af arbejdsmarkedet kommer fra implementering og overvågning af gennemførelsen af ​​EU-henstillingen om adgang til social beskyttelse (se også P13). Især vil den sociale resultattavle overvåge forskelsbehandling på grund af beskæftigelsesstatus (i øjeblikket identificeres forskelsbehandling på baggrund af alder, køn og uddannelsesmæssige resultater).

Foranstaltninger, der sigter mod at skabe konvergens opad i leve- og arbejdsvilkår

1. EU-program for kvalitetsbeskæftigelse: overvåge virkningerne af segmentering af arbejdsmarkedet og måle fremskridt mod sikker og tilpasningsdygtig beskæftigelse, aktiveringsforanstaltninger og fjerne huller baseret på erhvervstilstand.
2. Vurdering af den nationale gældende EU-ret og EU-lovgivningen i lyset af nye former for arbejde og forberedelse til fremtidens arbejde: arbejdsgaranti, beskyttelse mod uretfærdig afskedigelse, ret til fuldtidsbeskæftigelse, arbejdstagernes suverænitet over arbejdstid.