EPSR's ROLLE I EU'S RAMME FOR ARKITEKTUR OG ØKONOMISK GEVERING

 

  • Indførelse af stærke sociale betingelser knyttet til alle former for offentlig finansiering og støtte til erhvervslivet (inklusive i forbindelse med en stærk EU-industripolitik) at fremme kvalitetsjob, kollektive forhandlinger, forbedrede arbejdsforhold, kvalitetsuddannelse... Dette bør også indgå i de finansielle regler for anvendelsen af ​​EU-midler (for alle midler, både fra EU-budgettet og dem, der genereres uden for budgettet).
  • Revision af EU's offentlige indkøb regler for at sikre det offentlige penge går til organisationer (og deres underleverandører) at respektere arbejdstagernes og fagforeningsrettigheder, at forhandle med fagforeninger, og hvis medarbejdere er omfattet af kollektive overenskomster.
  • Etablere en social fremskridtsprotokol, der skal inkluderes i traktaterne, for at sikre, at arbejdstagernes og sociale rettigheder har forrang for økonomiske friheder i tilfælde af en konflikt.
  • Garantere en stærkere rolle for den europæiske søjle for sociale rettigheder i traktaterne og i EU's institutionelle rammer, der forbinder opfyldelsen af ​​dens principper med målet om en "social markedsøkonomi, der sigter mod fuld beskæftigelse og sociale fremskridt" for at genoprette balancen mellem de økonomiske styringsinstrumenter og at sikre stærke velfærdsstater.
  • Afvisning af en tilbagevenden til mislykket sparepolitik. Sikring af en revision af reglerne for økonomisk styring, som omfatter opsigelsen af ​​EU's finanspagt og reformen af ​​stabilitets- og vækstpagten for at bringe den i overensstemmelse med opnåelsen af ​​rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Integrering af EPSR i EU's økonomiske styring, der bygger på artikel 148 i TEUF, for at skabe balance mellem makroøkonomiske grænser. Det er nøglen til at sikre det nødvendige finanspolitiske råderum for medlemsstaterne til at finansiere investeringerne til en retfærdig tvillingovergang og at investere i sociale politikker, der implementerer EPSR og opnår Portos mål inden 2030. I denne henseende er den aktuelle diskussion om EU's økonomiske styringsoversigt er afgørende. Alle medlemsstater bør have mulighed for at investere i socialpolitikker og infrastrukturer. Det er nøglen til at implementere en ny finanspolitisk kapacitet til investeringer, en EU-suverænitetsfond for retfærdig socioøkonomisk overgang og fælles goder, der ikke efterlader nogen og ingen region.
  • Inden for rammerne af revisionen af ​​reglerne for økonomisk styring og sikre, at når de vurderer risikopositionen i forbindelse med gæld og underskud, bør Kommissionen og Rådet tage behørigt hensyn til beskæftigelsessituationen, løndynamikken, fattigdom, social udstødelse og andre relevante sociale målene for den økonomiske styring. Den sociale dimension af den økonomiske styring fuldendes af anmodninger om at indføre princippet om retfærdig og progressiv beskatning og beskytte offentlige pensionsudgifter for at opfylde princippet om "ældes i indignitet".
  • Arbejdet med Social konvergensramme (SCF) i løbet af den nuværende EU-periode har været et stort skridt fremad for at forankre det sociale domæne bedre i det europæiske semester, for bedre at overvåge sociale ubalancer i EU og fremme opadgående konvergens. Det fortsætter processen med "socialisering" af det europæiske semester og skatteregler, hvilket giver et juridisk/operativt ben og mere relevans for implementeringen af ​​den europæiske søjle for sociale rettigheder. Ikke desto mindre skal det forankres i EU's økonomiske styringsarkitektur.
  • Sikre en rettidig og effektiv arbejdsmarkedets parters rolle på EU-plan og nationalt plan ved milepæle i det europæiske semester, der bygger på den nylige henstilling om styrkelse af den sociale dialog.
  • Sikring af, at FFR og dens gennemførelse er mere i overensstemmelse med EU's sociale mål i den post-pandemiske fase og overgangsfasen, som EU står over for.
  • Kræver, at alle handelspartnere anerkender og respekterer ILO's grundlæggende standarder på arbejdspladsen og andre internationalt anerkendte normer. Dette er ikke kun et spørgsmål om politisk sammenhæng i og uden for EU, men også et nødvendigt bidrag til at opretholde det multilaterale system og sikre lige vilkår.
  • Sikre, at social dialog, sociale rettigheder og den sociale fællesskabsret er kernen i tiltrædelsesdiskussionerne. Kandidatlandene skal sikre fuld respekt for den sociale dialog, fagforeninger og arbejdstagere og fagforeningsrettigheder samt den sociale fællesskabsret. Genopbygningsprocessen i Ukraine skal baseres på sociale betingelser, inddragelse af arbejdsmarkedets parter og fagforeninger, respekt for arbejdstagernes rettigheder og anstændige arbejdsforhold.