Hjem / Kapitel I / Uddannelse, uddannelse og livslang læring

Princip 1

Uddannelse, træning og livslang læring

Sikring af, at kvalitet og inkluderende uddannelse, uddannelse og livslang læring er en ret og lige adgang for alle elever og arbejdstagere  er afgørende. 52 millioner voksne i Europa er lavt kvalificerede, og adskillige lande en tredjedel af arbejdstagerne har et meget lavt niveau af grundlæggende læsefærdigheder og talefærdigheder. Opskoling og omskoling af voksne i Europa er derfor et socialt ansvar, og de ledige og arbejdstagerne har brug for effektiv støtte på arbejdsmarkedet  til mere retfærdige teknologiske og grønne overgange.

Fælles projekter, der drives af arbejdsmarkedets parter i EU og Fælles erklæring fremlægge bevis for, at adgangen til medarbejderuddannelse varierer meget på tværs af det indre marked afhængigt af kontraktlig status, køn og socioøkonomisk baggrund for arbejdstagerne, og uddannelsesrettighederne varierer afhængigt af de forskellige størrelser af virksomheder, brancher og tjenester, offentlige og private virksomheder og de geografiske områder i Europa.  Vedtagelsen af ​​dette princip bør også se på fjernelse af forskelsbehandling på grund af beskæftigelsesstatus og tage højde for den virkning, det har på bekæmpelse af ulighed og til at fremme inklusion af kvinder på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt at støtte gennemførelsen af ​​det første princip i søjlen med bæredygtig offentlig investering i uddannelse, forbedres ved det europæiske semesters proces og klare mål inden for den sociale resultattavle,  og af virksomheder, der tager økonomisk ansvar over for arbejdstageruddannelse,  Forbindelsen mellem ESF + og implementering af EPSR er tydelig. Imidlertid er økonomisk forpligtelse alene ikke tilstrækkelig. I forhandlingerne om den næste FFR (2021-2027) er der et forslag, der potentielt vil føre til en dobbelt nedskæring af Den Europæiske Socialfonds + (ESF +) udgifter som et resultat af ophugning af den nuværende 23.1% mindste andel af samhørighedspolitikken der skal bruges af medlemsstaterne i ESF + -projekter. ESF + bør bruges på en måde, så alle arbejdstagere på alle færdighedsniveauer kan drage fordel af høj kvalitet, inklusiv medarbejderuddannelse og betalt uddannelsesorlov, der fører til kvalifikationer.

Hver EU-medlemsstat bør garantere adgang og ret til uddannelsesbestemmelser for alle alderselever og lande, hvor en sådan ret ikke gives, bør foretage handlinger inden for effektiv social dialog med arbejdsmarkedets parter for at gennemføre det første princip. Medlemsstaternes handlinger bør sigte mod at forbedre arbejdstagernes evne til at få adgang til kvalitet og inkluderende uddannelse i forbindelse med faglige og grundlæggende færdigheder og nøglekompetencer, herunder digitale færdigheder, gennem hele deres arbejdsliv. Bedste praksis viser merværdien af ​​fagforeningerne ved udformningen af ​​en højrebaseret tilgang til uddannelse og videreuddannelse af arbejdstagere uanset beskæftigelsesstatus og under hensyntagen til kønsperspektiver.

Et EU-initiativ til oprettelse af "individuelle læringskonti" for folk i den erhvervsaktive alder kan være et af de værktøjer, der kan hjælpe med at garantere disse rettigheder og kan give en god løsning på bærbarhed af uddannelsesrettigheder. Da emnet imidlertid påvirker arbejdsforholdene og kollektive forhandlinger i mange medlemsstater, bør Europa-Kommissionen ikke fortsætte med at udarbejde et forslag uden at have involveret arbejdsmarkedets parter i processen. Ethvert initiativ bør kombinere individuel adgang til uddannelse med kollektive rettigheder for at sikre, at individuelle uddannelseskonti falder ind under arbejdsgivernes og myndighedernes fælles ansvar i overensstemmelse med national praksis. Et initiativ på EU-niveau bør opstille minimumsstandarder under fuld overholdelse af de nationale uddannelsessystemer og arbejdsmarkedsparternes rolle og skal fuldt ud respektere eksisterende kollektive aftaler og national praksis i sektoren. Social beskyttelse kan gribe ind for at etablere finansiering til princip 1, men det bør gå hånd i hånd med mere beskyttelse på arbejdspladsen, herunder større beskyttelse mod (kollektiv) afskedigelse. Ellers ville arbejdsgivere blive tilskyndet til at vælge afskedigelser i stedet for at investere i deres egen arbejdsstyrke for at komme igennem overgangen sammen.

Handlinger, der sætter et minimum af rettigheder

  1. EU-initiativ om oprettelse af individuelle læringskonti for personer i den erhvervsaktive alder
  2. Anbefaling om at etablere en ret til at modtage uddannelse, der fører til kvalifikationer og validering / anerkendelse af færdigheder og kompetencer.
  3. Opfølgning på gennemførelsen af ​​Rådets henstilling om en europæisk ramme for kvalitet og effektive lærlingeuddannelser
  4. Praktikforanstaltninger til at forpligte arbejdsgivere til at underskrive en praktikantkontrakt i starten af ​​praktikopholdet.
  5. Fremme kollektive forhandlinger for at etablere arbejdsgiveres økonomiske bidrag til medarbejdernes ret til uddannelse og lønnet orlov.

Foranstaltninger, der skaber opadgående konvergens i leve- og arbejdsvilkår

  1. Overvåg og mål medarbejdernes adgang til uddannelse for at opnå et minimum antal dage pr. Arbejdstager og investering af arbejdsgiverne i deres arbejdstageruddannelser.
  2. Tilstrækkelige EU-midler til at støtte kompetenceudvikling og livslang læring.
  3. Overvågningsindikatorer: virksomheders investeringer pr. Medarbejder sammenlignet med lønaggregater for erhvervsuddannelse, der er tilgængelige for medarbejderne.
  4. Tilvejebringe statsstøtte til fagforeninger for at informere arbejdstagere på virksomhedsniveau om uddannelsesmuligheder
  5. Giv effektiv støtte til lavtuddannede arbejdstagere for at få adgang til træning i nøglekompetencer, grundlæggende færdigheder og faglige færdigheder.