KAPITEL II (24 – 29)

FAIR ARBEJDSBETINGELSER

 

  • Håndtering af usikkert arbejde skal anerkendes som en prioritet. Afskaffelse af usikkert arbejde ved at garantere juridiske rettigheder til faste kontrakter og fuldtidsarbejde. At forbyde on-demand-kontrakter og kontrakter af typen nultimer og andre arrangementer og former for usikkert arbejde, hvilket gør faste kontrakter til standard, med opmærksomhed på arbejdere, der er ansat i nye arbejdsformer og i den digitale økonomi/platforme. Forhandling af ambitiøst direktiv om praktikophold af høj kvalitet for at mindske social udstødelse blandt unge. Sikring af kvalitetsjob og forbedring af arbejdsforholdene er central for at imødegå mangel på arbejdskraft. Den bedste måde at sikre jobkvalitet og retfærdige arbejdsvilkår er ved fremme og styrke overenskomstforhandlinger, især på sektor- og tværsektorielt niveau. Øget dækning af overenskomstforhandlinger bør være en prioritet i alle medlemsstater og bør tilskynde til beslutsom handling, herunder gennem en ambitiøs gennemførelse af direktivet om passende mindsteløn, med mål om 80 % dækning, og af direktivet om løngennemsigtighed mellem køn.

  • Forsvar og styrkelse af fagforenings- og arbejdstagerrettigheder, herunder den universelle ret til at organisere sig, fagforeningsadgang til arbejdspladser, retten til at forhandle kollektivt og retten til at strejke. Angreb på fagforeninger skal forhindres: fagforeningsophævelse skal være strafbart som en forbrydelse! Dette er nødvendigt for at forsvare og styrke demokratiet i Europa.
  • At træffe effektive EU-foranstaltninger for at beskytte job og indkomster, herunder pensioner, med afgørende foranstaltninger til at imødegå den sociale dimension af leveomkostningskrisen. Det er nøglen til at fremme lønstigninger og støtte opadgående konvergens i indkomster og arbejdsvilkår.
    Introduktion til en Europæisk ramme for at fremme opadgående konvergens for lønninger og at sikre, at multinationale virksomheder anerkender fagforeninger og forhandler kollektive overenskomster med dem på nationalt plan i alle lande, hvor de opererer, og at definere en vej mod lige løn for arbejde af samme værdi med hensyn til løn udbetalt til arbejdere i forskellige lande.
  • Opnåelse af klimamål gennem en bare overgang. Indførelse af et direktiv for retfærdig omstilling i arbejdsverdenen gennem foregribelse og styring af forandringer, baseret på principperne om fagforeningsinddragelse og kollektive forhandlinger.
  • Øge arbejdernes kontrol over arbejdstidsfleksibilitet og reducere arbejdstiden, samtidig med at fuld løn og kompenserende rekruttering opretholdes, herunder arbejdsordninger, der sikrer en kønsforvandlende tilgang, og for dem i ufrivilligt deltidsarbejde at øge deres kontraktmæssige timer.
  • Indførelse af en varslingsmekanisme, der giver arbejdsmarkedets parter mulighed for at rapportere, når medlemsstaterne ikke har levet op til deres forpligtelser med hensyn til social dialog. En sådan varslingsmekanisme bør: (i) udvikles i overensstemmelse med EU-niveau på tværs af industriarbejdsmarkedets parter, (ii) sørge for, at EU-niveau på tværs af industriarbejdsmarkedets parter individuelt eller i fællesskab kan fremsætte en advarselsrapport på egne vegne eller på vegne af en national arbejdsmarkedspartner, (iv) fastlægge strukturen for udarbejdelse af varslingsrapporten om situationer, hvor arbejdsmarkedets parter ikke i tilstrækkelig grad inddrages på nationalt plan i forhold til klart definerede socialpolitiske strukturer, (v) redegøre for de tiltag, som Kommissionen kan forventes at følge op, (vi) angive, hvilken type rapport, Kommissionen vil udarbejde om de foranstaltninger, der er truffet og sikrede ændringer, (vi) give mulighed for regelmæssige møder mellem EU's tværindustrielle arbejdsmarkedsparter at diskutere fremskridt.
  • Indførelse af et krav om en konsekvensanalyse af social dialog – som et væsentligt værktøj til at sikre respekt og fremme af social dialog. EU-lovgivere bør være forpligtet til at angive, hvordan social dialog er blevet fremmet af deres forslag – uanset område (svarende til SMV-testen). Kontrolkomitéen bør sikre, at den anvendes og rapportere om den som en del af konsekvensanalyserne, og redegøre for, hvordan initiativet vil sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages, og at den sociale dialog aktivt fremmes, og fagforeningernes beføjelser respekteres. Der bør også foretages en efterfølgende evaluering af eksisterende forordninger og direktiver for at identificere og afhjælpe eventuelle restriktioner eller praksis, der underminerer den sociale dialog og kollektive forhandlinger på alle niveauer.
  • EFS understreger det Europæisk social dialog kræver fuld og direkte intern støtte fra Kommissionen både politisk, økonomisk og administrativt, for både tværfaglig og sektorbestemt social dialog. Kommissionens opfordring til flere aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kræver et klart politisk engagement, tilstrækkelige ressourcer og støtte fra Kommissionen til sektorbestemt og tværfaglig social dialog.
  • Sikring af effektiv regulering af kunstig intelligens på arbejdspladsen ved at forankre princippet om "menneske i kontrol" i EU-lovgivningen. Dette omfatter blandt andet fuld respekt for arbejdstagere og fagforeningsrettigheder samt fuld inddragelse af fagforeninger og kollektive forhandlinger i hvert trin (design, implementering, revurdering osv.) af et AI-systems livscyklus. at styrke information, høring og deltagelse af fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter i implementeringen af ​​disse ansøgninger på arbejdspladsen.
  • Forpligter sig til at opnå nul dødsfald på arbejdspladsen og på grund af arbejde. Forbedring og udvidelse af EU's arbejdsmiljølovgivning og andre europæiske initiativer for at nå dette mål. Forebyggelse af psykosociale risici og onlinechikane og skam på arbejdspladsen gennem et europæisk direktiv. Derudover er det afgørende at tilpasse den europæiske lovgivningsramme vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for at beskytte arbejdstagere mod de nye risici forbundet med klimaændringer, såvel som de tilsvarende tilpasnings- og afbødningsstrategier. Introduktion af EU-lovgivning, der fastlægger temperaturgrænser for arbejde, udendørs og indendørs.
  • Udvikling af initiativer til sikre fuld håndhævelse af arbejdstagernes og fagforeningsrettigheder og styrke arbejds- og socialretlige inspektionstjenester og klagemekanismer.
  • Indførelse af en generel EU-retlig ramme for underleverandører for at begrænse længden af ​​underleverandørkæden og sikre solidarisk hæftelse, og derved bemyndige arbejdere til at gøre krav på deres rettigheder, søge erstatning og holde virksomheden ansvarlig. Håndtering af kunstige grænseoverskridende arrangementer såsom misbrug af underleverandører og postkassevirksomheder.
  • Forbedring af håndhævelsen af ​​arbejdskraftens mobilitetsregler af en mere effektiv europæisk arbejdsmyndighed (ELA). I en trepartsånd bør ELA styrke sin strategiske inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer og sikre, at sociale europæiske, sektorspecifikke og nationale arbejdsmarkedsparter er involveret i udarbejdelsen og udførelsen af ​​myndighedens opgaver og aktiviteter på en struktureret, systematisk og rettidig måde.
  • Etablering af nationale helpdesks for virksomheder og mobile medarbejdere med spørgsmål om gældende national lovgivning. Der bør ydes permanent finansiering over EU-budgettet til bemyndige fagforeningsrådgivningsstrukturer på nationalt og regionalt plan til at støtte mobile og vandrende arbejdstagere på stedet, der effektivt sætter fagforeninger i stand til at udføre opgaver, der er tillagt dem i henhold til EU-reglerne, og hjælper arbejdstagere med at udøve og påberåbe sig deres rettigheder i henhold til EU's regler for mobilitet og arbejdsmigration.
  • Med hensyn til jobgarantiinstrumenter vil et europæisk program, der støtter lokale initiativer til skabelse af direkte job, give beskæftigelsesmuligheder for langtidsledige gennem et statsligt program for jobsøgende, der ikke kan finde muligheder på det åbne arbejdsmarked. Det Jobgaranti bør bygge på følgende hovedprincipper: i) at tilbyde jobmuligheder, der stemmer overens med individuelle kompetencer og karriereønsker; ii) frivilligt engagement af arbejdsløse personer uden betingelser i tilfælde af afslag på jobtilbud (såsom at forhindre adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse) og ingen konsekvenser for deltagere, der vælger at forlade jobbet eller programmet; iii) levering af kvalitetsjobtilbud med faste kontrakter og løn og rettigheder i overensstemmelse med den relevante overenskomst og nationale arbejdsstandarder samt muligheder for opkvalificering og omskoling; iv) og en territorial tilgang: en bottom-up-strategi, der er forankret i social dialog og deltagelse af andre aktører i regionen for at sikre, at programmet reagerer på de udækkede behov i området.
  • At udvikle en stærk ESU-direktivet at sikre effektiv adgang til domstolene og håndhævelse af ESU'ers rettigheder. Indførelse af et lovgivningsinitiativ om og EU-ramme for information, høring og deltagelse af arbejdstagere, herunder juridisk bindende minimumsstandarder for arbejdstagernes involvering i transnationale omstruktureringsprocesser.
  • Afhjælpning af manglen på fuldstændig og korrekt gennemførelse af Direktivet om balance mellem arbejde og privatliv i flere medlemsstater, hvilket allerede er fremhævet af Kommissionen.
  • EFS opfordrer Europa-Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et direktiv om fjernarbejde og retten til at afbryde forbindelsen for at sikre passende arbejdsforhold for personer på fjernarbejde og en bedre balance mellem arbejde og privatliv for alle arbejdstagere. Det bør: i) Garantere den eksisterende ret til at afbryde forbindelsen; ii) Sikre lige løn og behandling for telearbejdere; iii) Beskytte privatlivets fred og forhindre invasiv overvågning; iv) Sikre, at beslutningen om fjernarbejde er i hænderne på arbejderen og ikke handler om at erstatte arbejdspladser; v) Garantere fagforeningsinddragelse gennem kollektive overenskomstforhandlinger i design og levering af telearbejde.
  • Sikrer stærk investeringer i pleje og at skabe en offentlig infrastruktur af høj kvalitet af inkluderende og non-profit plejetjenester, der er tilgængelige og tilgængelige for alle og giver job af høj kvalitet i den offentlige pleje. Offentlige tjenester af høj kvalitet er en grundlæggende rettighed og skal understøtte demografisk, demokratisk og socioøkonomisk udvikling. Deres tilgængelighed, som skal være kønsrelevant, er et hovedinstrument til at bekæmpe uligheder og ulige fordeling af omsorgsansvar, samtidig med at det giver muligheder og job af høj kvalitet til alle.
  • Sikring af a retfærdig, rettighedsbaseret tilgang til migration og asyl. Migration skal være retfærdigt og menneskerettighedsbaseret, og alle arbejdstagere, uanset nationalitet, bør behandles lige og have deres rettigheder respekteret. Arbejdsmigration fra lande uden for EU (tredje lande) kunne forbedres, hvilket giver flere muligheder for regelmæssige og anstændige arbejdsmigrationsveje på tværs af kvalifikationsniveauer og sektorer. At sikre regelmæssige migrationsveje er den eneste måde at beskytte vandrende arbejdstagere på og forhindre dem i at misbruge og udnytte, herunder falske udstationeringsordninger mellem EU-medlemsstater.